Tid til Trivsel - et mindset

Der skal også være plads til mig

Tid til Trivsel er for mig et mindset om at leve her og nu - om at tage pladsen til din egen livsglæde og trivsel. Et mindset, som jeg virkelig brænder for at give videre til dig. 

Jeg er nemlig optaget af at afhjælpe stress og mistrivsel hos mennesker med særlige livsomstændigheder, hvor handicap, kronisk sygdom eller en funktionsnedsættelse er tæt inde på livet, og hvor din plads derfor kan føles begrænset.

Jeg ved, hvordan det er at være overbelastet, i mistrivsel og føle, at der ikke er plads til mig, fordi jeg selv har været der. Jeg er mor til 3 børn, de to født med et handicap. En søn med svær fysisk handicap (CP - Spastisk lammelse) og begrænset verbalt sprog, og en datter med en autisme diagnose og et kognitivt handicap. 

Efter over 20 år med mange udfordringer, så kan det både være opmuntrende at vide, at ting forandrer sig over tid, og jeg ved, at der findes en vej til at være en langtidsholdbar forælder eller pårørende, som jeg oplever jeg selv er i dag.

Vejen hertil har været lærerig, lang og svær, det indrømmer jeg blankt og med i bagagen er også, at jeg har oplevet den største sorg som forælder, nemlig at miste min 19 årige handicappede søn Rasmus i 2019. 


Det var på mange planer et vendepunkt, hvor jeg besluttede mig for, at jeg ville dele min erfaring og viden, som en kærlig tanke til min søn om, hvilken betydning han har for den mission jeg nu har i livet, nemlig at styrke den mentale sundhed i Danmark. 


For vi er alle betydningsfulde og har ret til glæde og trivsel - en plads i livet.


Men hvordan får du passet på dig selv? Hvordan får du plads til dig?

Det er et mindset, som jeg ved er muligt, og som jeg med stor glæde vil hjælpe dig med at omfavne og sætte handling på - til glæde for dig selv og dine nærmeste.


Kærligst Mette Drejer


Værdigrundlag 

Faglig baggrund

Udgivelser

Det var stort at gennemgå Psykiatrifondens uddannelsesforløb til gruppeleder for søskendegrupper sammen med min søn Emil - og endnu vildere efterfølgende at stå for en søskendegruppe sammen.

Min ældste søn Emil er vokset op med to yngre søskende med et handicap. Tiden var altid knap, og der var mange dage, hvor jeg med dårlig samvittighed godt kunne se, hvordan han tog hensyn, og hvordan han gjorde sig umage med ikke at fylde for meget. Det gjorde ondt, men ligesom alle andre forældre gjorde jeg mit bedste med de ressourcer jeg nu havde for at være der for ham og støtte ham. Det var måske ikke altid nok, men jeg gjorde mit bedste.

Jeg ønskede at hjælpe ham med at være i livet med alt hvad livet byder på af både godt og mindre godt. Jeg ønskede at støtte ham i, at alle hans tanker og følelser var helt okay - at han var præcis, som han skulle være. Og jeg ønskede at lære ham, at vi har det liv, vi nu engang har, men vi altid har et ansvar og en indflydelse på, hvordan vi møder det og er i det. 

Så at det skulle være synd for ham, er derfor det eneste jeg ALDRIG har støttet ham i. I Tid til Trivsel vil jeg møde dig med samme tilgang.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

I nyhedsbrevet deler jeg ud af min erfaring, som forælder til børn med særlige behov, og jeg vil glæde mig til at give dig tips, viden, værktøjer - og ja selvfølgelig også tilbud, så du kan få mere energi, overskud og plads til dig selv. 


Tilmeld dig nyhedsbrevet her