Fem måder at passe på søskende

“Hvem vil nu forstå, hvem jeg er, når de ikke har mødt Rasmus?”


Det var ord, som kom fra min søn den aften, hvor han mistede sin handicappede lillebror i en ulykke.


I mange år havde han levet som søskende til en lillebror i kørestol med et synligt handicap, taget hensyn, været forstående, været en del af en familie i et højt stressniveau og ja ind imellem også været overset.


Et liv som mange af hans venner nok ikke helt forstod eller kunne sætte sig ind i. Længslen efter at blive mødt og forstået af sin omverden var så tydeligt i disse ord, og vidnede om, at en opvækst som søskende altid vil være en stor del af hvem man er.


Jeg har altid ønsket at støtte min søn til at være den han var - men når jeg ind imellem mærkede den dårlige samvittighed, så var det fordi jeg følte, at det alligevel ikke altid helt lykkes mig at være der for ham. Men jeg gjorde mit bedste, og det er det eneste vi kan som forældre. Og jo, så er der flere måder, vi kan passe på søskende. Her får du fem:


  1. Tal om tingene (vær åben, lyttende og nysgerrig)

  2. Tal om følelser (vis at alle følelser er okay)

  3. Sørg for noget alenetid - lav gerne noget aktivt sammen

  4. Pas på dig selv - din egen energi påvirker din måde at være på!

  5. Pas på hinanden - børn har små antenner og opfanger alt. Pas på stemningen!


Min søn og jeg har efterfølgende være gruppeledere sammen på et hold for søskende til børn med psykisk sårbarhed. Jeg tillader mig lige at være den stolte mor et øjeblik, for jeg er sikker på, at da det hele var slut, så forstod børnene godt hvem min søn var - og endnu vigtigere forstod de, at de ikke er alene.



Læs mere om Søskendesamtaler her

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

I nyhedsbrevet deler jeg ud af min erfaring, som forælder til børn med særlige behov, og jeg vil glæde mig til at give dig tips, viden, værktøjer - og ja selvfølgelig også tilbud, så du kan få mere energi, overskud og plads til dig selv.


Tilmeld dig nyhedsbrevet her